Spaantec har over 10 års erfaring med centerless slibning, og vi sætter en ære i at tilbyde en ensartet produktion og kvalitet.
Vi udfører centerless slibning, som giver en ekstrem nøjagtig slibning med mindre tolerancer, en mere nøjagtig rundhed, en mere jævn overflade og mere lige linjer, set i forhold til den mere normale centreret slibning. Vi har fokus på finish og nøjagtighed i slibningen.
Centerless slibningen har yderligere den fordele for kunderne, at det giver kortere leveringstid. Produktionen af emnerne sker meget hurtigere end den traditionelle slibning, hvor emnerne først skal fastspændes, inden de bliver bearbejdet. Og samlet set giver de lavere omkostninger per slebet enhed.
Vi står altid til rådighed for formidling af alle typer overflader og finish.
Vi kører de færdigt drejede komponenter igennem vores centerless sliber. Det giver emnerne en helt uovertruffen ensartethed med en nøjagtighed på 20 my og en overfladetilstand med en ra-værdi på under 0,5.
Centerless slibning er en bearbejdningsproces, hvor vi ved hjælp af slibesten og bremserulle fjerner materiale fra en komponent. Centerless slibning adskiller sig fra centreret slibning, ved at der ikke anvendes spindel eller fastgørelse til at lokalisere og fastgøre emnet.
Komponenten er fastgjort mellem to roterende slibeskiver. Og deres rotationshastighed i forhold til hinanden bestemmer den hastighed, hvormed materialet bliver fjernet fra komponenten.
Vi anvender centerless slibning i stedet for andre slibeprocesser til ordre, hvor mange dele bliver behandlet på kort tid. Og så kan metoden dramatisk øge levetiden for det, den anvendes til. Samtidig giver behandlingen en skinnende overflade, som er reflekterende, lys og visuelt flot.
Her er vist et eksempel på komponenter vi laver centerless slibning på.
Efter at centerless slibningen er afsluttet, så bliver alle komponenterne kørt igennem en vaskemaskine, der vasker med 60 grader, for at fjerne overskydende olie samt sliberester.
Spaantec Aps
Langgade 18, Espe
5750 Ringe
Danmark
Info@spaantec.dk
+45 6266 1822